nyhedsbrev
kurser kontakt
velkommen_regressionsterapi hvem_er_jeg regressionsterapi drommetydning healing clairvoyance malerier priser udtalelser
regressionsterpi
Regressionsterapi kan bl.a. hjælpe dig med :
Fysiske problemer - Psykiske problemer - Angst - Fobier

Regressionsterapi?


Regression betyder at gå tilbage. Regressionsterapi er en metode, hvorved man går tilbage i tiden, til ungdom, barndom eller tidligere liv. Under regressionen er du på et bevidsthedsniveau, som svinger mellem meditativ (alfa) og vågen (beta) tilstand, og det Dig, og din underbevidsthed, der har kontrollen .. ikke behandleren.

Det er derved muligt at hente oplevelser frem, som er lagret i underbevidstheden, da bevidstheden har fortrængt dem. Og vi bruger rigtig meget psykisk energi til netop at holde pinefulde og fortrængte erindringer væk, hvilket resulterer i et symptom af en eller anden art. Du ser eller fornemmer tidligere oplevelser, og mærker de følelser, som du har haft i den oprindelige situation.

Effektivt?

Regressionsterapi er en utrolig effektiv behandlingsmetode, da man kommer direkte ind til den oprindelige årsag til problemet, og her klart kan se, hvorfor og hvordan det er opstået. I modsætning til mange andre behandlingsmetoder, klarer mange sig faktisk med ganske få behandlinger.
Specifikt problem?

I Regressionsterapi vælger du at se på et specifikt problem, som du går og tumler med. Det kan være stort eller småt, men problemet gør, at du bliver hæmmet i dit liv på den ene eller anden måde. Du bliver ført tilbage til de episoder, som dit nuværende problem har sin rod i, og ved at se på disse oplevelser, bliver du opmærksom på, hvorfor du handler som du gør.

Hvad ændres?

I regressionsterapi går vi så ind og ændrer på gamle beslutninger, og renser ud for negative følelser, som har ophobet sig i kroppen. Alt foregår i underbevidstheden, hvorved det bliver muligt at ændre gamle mønstre og erstatte dem med nye, som er positive og konstruktive for dig. Alt dette foregår i en rolig og afslappet atmosfære, og du vil aldrig komme tilbage til en situation, som du ikke er klar til at bearbejde …. Det sørger din underbevidsthed for.

Nødvendigt at tro?

Det skal understreges, at det ikke er nødvendigt at tro på eksistensen af tidligere liv, for at få gavn af behandlingen. Det er helt op til dig selv, om du vil betragte det, som udtryk for tidligere inkarnationer eller om det er et produkt af din egen fantasi. Det eneste, der er vigtigt er, at få forløst følelserne.