Clairvoyance

-Når du har brug for afklaring og harmoni

Clairvoyance – brug for svar for at komme videre?

 

I Englestedet tilbyder jeg også clairvoyance, råd og vejledning, hvor inden du kommer, ofte får tilsendt clairvoyante informationer fra Universet, hvilke problemer du går og tumler med og som regel også årsagen hertil.

Clairvoyance kan fungere som en hjælpende hånd
Clairvoyance kan hjælpe i en svær tid

Min tilgang

Min Clairvoyante rådgivning udspringer fra et ønske om at hjælpe. Intentionen med at få hjælp og clairvoyant rådgivning er meget forskellige, men min intention er altid at bringe dig positivt videre i dit liv.

Psykologisk vejledning

Clairvoyance er en stærk form for psykologisk vejledning. Clairvoyance kan nemlig på enkelte timer, klarlægge den psykologiske problemstilling, som det kan tage måneder, måske år, at få klarlagt ved sædvanlige terapeutiske metoder. Og dette kan ske, fordi man går lige til problemets rod, da flere af de clairvoyante informationer, kan være ubevidste for dig.

Budskaber

Clairvoyance er fransk og betyder at se klart. Personer der besidder clairvoyante evner, får informationer og budskaber fra Den Åndelige verden.
Alle har en Skytsengel , andre Engle og Åndelige Vejledere med hver deres ”område” og en clairvoyant hjælper dig med at formidle budskaber fra dem ,som kan give dig afklaring med din fortid, vejledning til din nutid samt indsigt i din fremtid.

Clairvoyance – hvordan?

Jeg er så velsignet, at jeg har alle tre evner indenfor clairvoyance. Det vil sige, at mine informationer kommer gennem klarsyn, klarfølelse og klarhørelse.

Jeg er også Fjernskuer, hvilket betyder, at jeg kun behøver dit fornavn og du ikke behøver at være i min nærhed eller sende et foto.

for øje på problemet med clairvoyance

Ved en clairvoyance, får du budskaber og retnings linjer for dit liv, disse informationer vil være vejledninger til dig, altså det er dig selv, der har ansvaret for dit liv og om du vil følge disse budskaber eller ej.

Du får derfor ikke en facitliste over dit liv og nogle spørgsmål, giver Universet ikke svar på, hvis det er nogle af dine læreprocesser/udvikling.
Det er også vigtigt at slå fast, at jeg aldrig bruger min clairvoyance til at fortælle om sygdom og død. Både fordi jeg ikke vil se det, men også fordi, den viden aldrig vil gøre gavn.
Jeg er dybt taknemlig for mine evner som clairvoyant og behandler og føler mig derfor Kaldet til at hjælpe andre mennesker på deres rejse i livet. Jeg nyder hvert et øjeblik og ved at mit liv som clairvoyant, altid har været forudbestemt.

Hvor foregår clairvoyancen?

Clairvoyance kan foregå ved, at du kommer her i klinikken eller pr. telefon.

Mine klienter fortæller

“Før jeg mødte Lisabeth til en ”prøvetime” på en messe, havde jeg gennem 1 ½ år været i intensiv behandling hos en dygtig terapeut, men da ikke mere følte, jeg kom nogen vegne, valgte jeg at stoppe. Jeg kontaktede straks Lisabeth igen og allerede efter 1. konsultation, kunne jeg fornemme en afklaring på de ting, jeg gik og sloges med. Siden har jeg kun været i konsultation endnu et par gange. Her fik jeg sat de sidste ting på plads, ting som jeg har arbejdet meget med tidligere, ting som har hæmmet mig utrolig meget gennem mange år, men som jeg takket være Lisabeth nu føler, jeg har bearbejdet så meget, at jeg kan lægge det bag mig. Nu ser jeg frem i tiden og føler jeg har et dejligt liv, hvor jeg hviler i mig selv. Dejligt at Lisabeth også altid ”er der” for en. Intet er for småt til lige at ringe eller maile, for at få et godt råd.
Tak for din måde at være på. Jeg kan kun anbefale Englestedet på det varmeste !!!. Mange hilsner”
Ellen

“Har tidligere gået i terapi hos flere behandlere, hvor der ikke har været nogen fremgang. Efter en anbefaling fra en veninde, startede jeg hos Englestedet. Allerede efter de første par gange, var der stor fremgang. Der blev taget højde for mine behov og Lisabeth’s tilgang foregår på en jordnær og ligefrem måde, så man hurtigt kommer ind til problemet og derfor kan arbejde videre med det.”

Anders

Ofte spurgte spørgsmål

Bliv lidt klogere på tingene

Hvor kommer informationerne fra?

Du giver tilladelse (ubevidst) til Den Åndelige verden, så jeg kan hente informationer fra mine hjælpere og videregive til dig. Jeg er en ”Budbringer”. Jo mere åben du er, jo mere information kan jeg få.

Skal jeg som klient forberede mig inden clairvoyancen?

Nej, du skal ikke forberede noget men derimod bare være åben og modtagelig for evt. at se nye muligheder eller retninger i dit liv.

Hvad med tavshedspligt?

Jeg har tavshedspligt og efter en session , kan jeg ikke huske, hvad der er blevet sagt. Dette skyldes, at jeg ”blot” virker som en forbindelse og Budbringer.

Spørgsmål hvordan?

Det er vigtig at dine spørgsmål bliver formuleret på en konkret måde. Hvis man stiller et spørgsmål som :” hvordan bliver mit liv?” – er det for svævende – det kan jo indeholde rigtig mange forskellige områder af livet. Så jo mere konkret et spørgsmål, jo mere konkret svar får du.

Hvordan får jeg informationer?

Jeg er Velsignet med alle 3 former for clairvoyance, Klarhørelse ( jeg hører en indre stemme)
Klarfølelse ( jeg føler, hvordan du har det i de givne situationer) og Klarsynet (hvor jeg får tilsendt symboler bl.a. fra drømmetydning, ser små udklip af en film om dit liv eller ser personer.)
Så det er en blanding af alle 3 former for clairvoyance, der giver dig dine svar.
Samtidig arbejder jeg meget på det psykologiske plan.

Er der mulighed for at optage sessionen?

Jeg har desværre ikke mulighed , men du må meget gerne selv optage sessionen.